To ATV'er stjålet - og bare den ene er 175.000 kroner værd
Hvis det lykkes tyven(e) at sælge to stjålne ATV'ere fra en ejendom på Hobrovej i Mariager, så står de til at kunne score kassen.
De er nemlig rigtig mange penge værd.
Det hele skete mellem klokken 24 til klokken 8.30 fredag morgen, hvor nogle har fået fragtet to Polaris atv'ere med sig. Det fortæller Jesper Fredsgaard fra Nordjyllands Politi.
Den første maskine er en Polaris Ranger i grå fra 2023, som har en værdi af 175.000 kroner, med registringsnummeret DA 177.
Næste ATV er også en polaris, men det er en Sportsman X2 570 årgang 2022, som politiet ikke kender værdien på. Den har registreringsnummer, CX 779.
- Men det er to forholdsvis nye maskiner, som er stjålet derfra natten til fredag, siger Jesper Fredsgaard.
Skulle man have set eller hørt noget, kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 1-1-4.