Strømafbrydelse i nordjysk by: Over 3000 ramt
Opdateret klokken 10:
Hobro blev klokken 6.20 ramt af en uforudset strømafbrydelse, som ramte 3822 kunder.
I området er det energiselskabet N1, der står for området. Strømmen kom dog tilbage for alle klokken 8.15.
- De fik det lidt før end forventet, men der er sket en kabelfejl. Vi er lige nu i gang med at finde ud af, hvorfor fejlen er opstået, siger presseansvarlig hos N1, Frederik G. Schmidt, og fortsætter:
- De fleste fik heldigvis strømmen tilbage efter få minutter, men det var omtrent 800 kunder, som ikke fik det før klokken 8.15.