Større politiaktion i gang i Hobro
Nordjyllands Politi er lige nu til stede med en større politistyrke på Morellgade i Hobro.
I følge TV2 Nords oplysninger er der set mindst fire politibiler og en akutbil køre til Morellgade.
På det sociale medie X beder Nordjyllands Politi borgere i nærområdet om at holde sig indendøre, da der er en større politiaktion i gang.
Det er en mand, der har forskanset sig på adressen, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Morten Axelsson.
- Vi har fået kontakt til personen, og han er i færd med at tale vores politipatruljer på stedet, og vi er ved at afslutte aktionen.
Politiet skriver på det sociale medie X, at der var tale om en beboer i Morellgade, der havde forskanset sig, og som truede med at gøre skade på sig selv. Han får nu hjælp.
Politiet skriver videre, at borgere i området igen kan færdes uhindret.