December er ikke for alle forbundet med godt humør. Humøret hos Thisted Kommunekontor udviklede sig i hvert fald i den negative retning.
En utilfreds kvinde var onsdag på besøg ved Thisted Kommune, og det fik hende til at starte brandalarmen.
Nu er hun sigtet for misbrug af faresignaler. Tilsyneladende grundet utilfredshed.
Om det skidte humør skyldtes for lange ventetider eller, ifølge kvinden, dårlig sagsbehandling kan Lokalpolitiet Thisted ikke melde noget om.
- Der er tale om misbrug af faresignaler, hvorfor kvinden er blevet sigtet i sagen og kan se frem til en bøde, siger Henrik Jensen, politikommissær hos Lokalpolitiet Thisted.
Det blev altså til en lidt kedelig julegave for kvinden, der nok ikke ligefrem får hende i julehumør.