Påvirket ung kvinde drønede ind i Meny
I weekenden fik en 18-årige kvindes kørsel flere handlende til at spærre øjnene op.
Kvinden kom susende mod syd ad Øster Hurupvej i Als. Da hun svingede mod vest ind på Hadsundvej, mistede hun herredømmet over bilen.
Det fortæller politikommissær Ann-Britt Miller fra politiet i Himmerland.
Det fik den konsekvens, at hun bragede ind i vinduespartiet til Meny i Als.
En patruljevogn kørte derefter ud til stedet. Her havde betjentene en mistanke om, at kvinden var påvirket af euforiserende stoffer.
En test bekræftede ifølge politiet den antagelse, hvilket betød, at kvinden herefter blev sigtet for narkokørsel.
Politiet melder intet om, hvorvidt kvinden pådrog sig nogle skader i uheldet.