Nordjysk medaljehåb skuffer stort
Roeren Fie Udby Erichsen fra Hobro og makkeren Lærke Berg Rasmussen fik langt fra den start på OL, som de havde håbet på, da de til formiddag roede indledende heat i kvindernes toer uden styrmand.
Danskerne kunne slet ikke matche det litauiske og hollandske par, og amerikanerne viste sig også at være for stærke. Dermed kom makkerparret ind på en fjerdeplads blandt de fem deltagende.
Det var dog kun de tre bedste par, der kunne booke direkte billet til semifinalerne.
Alt håb er imidlertid ikke ude. I morgen formiddag får de to roere atter chancen, når de igen skal på vandet på rostadionet i Vaires-sur-Marne uden for Paris. Her skal Fie Udby Erichsen og Lærke Berg Rasmussen forsøge at sikre sig videre avancement gennem et opsamlingsheat.
Forud for OL i Paris tog vi på TV2 Nord en snak med den 39-årig roer, der er til sit fjerde OL. Se det herunder: