Kort Nyt

Mand fandt håndgranat i brors dødsbo

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er i denne måned mulighed for at aflevere våben og ammunition anonymt og straffri til politiet, og det er et tilbud, flere nordjyder har taget imod.

Det fortæller politiassistent Jan Senft fra Nordjyllands Politi i Himmerland.

Lørdag formiddag ringede en anmelder, som i forbindelse med tømning af sin brors dødsbo havde fundet en håndgranat. Ammunitionsrydningstjenesten blev tilkaldt for at afhente granaten.

Senere lørdag fandt en kvinde også en håndgranat, som hun ønskede at aflevere.

- Der sidder en split i granaten, så derfor betragter vi den som farlig. Den blev Ammunitionsrydningstjenesten også sendt ud for at hente, fortæller Jan Senft.

Frit lejde-aktionen fortsætter i hele november.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Voldsom trafikulykke: Bil trillede rundt og endte på mark

En ung mand på 19 år forulykkede natten til torsdag på E39 Hirtshalsmotorvejen.

Soloulykken indtraf 100 meter efter frakørslen ved Vestbjerg i sydgående retning.

- Manden blev kørt med ambulance på sygehuset, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup, der desuden også oplyser, at bilisten kørte ud over nødsporet, inden bilen trillede rundt flere gange og endte ude på en mark.

Bilisten kom alvorligt til skade i ulykken. Vagtchefen kender dog ikke noget til den unge mands nuværende tilstand. Politiet var ved 13-tiden ved at fjerne bilen, som skal undersøges af en bilinspektør for at klarlægge, om der var noget galt med den, som forårsagede ulykken.

Politiet udtog en blodprøve, da der er mistanke om spirituskørsel. Den 19-årige er fra Hjørring, og de pårørende er underrettet. Politiet fik anmeldelsen ind torsdag klokken 03.47.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politi sender opfordring på den helt store rejsedag

Vejdirektoratet har været klare i mælet op til jul.

Der er stor risiko for kødannelser og forlænget rejsetid 26. december. Det vurderes nemlig, at i dag er den helt store hjemrejsedag efter jul. Det budskab er også nået frem til politiet, der opfordrer trafikanter til at holde sig orienteret om trafikken på Vejdirektoratets hjemmeside.

- Trafikalt er i dag den trælseste (?) dag at køre land og rige rundt på familiebesøg – for det gør alle andre nemlig også, skriver de på X.

Ifølge TV 2 Vejret byder torsdag på mildt og gråt vejr. Bilisterne kan dermed forvente en diset udsigt, og ifølge Lasse Andersen, der er vagthavende ved Vejdirektoratet, er det derfor vigtigt at køre efter forholdene.

- Man skal lige være opmærksom på, at man har de rette lys tændt. Mange biler har automatisk kørelys, som først tænder, når det er mørkt, og det er jo super smart, bare ikke når sigtbarheden er dårlig, siger han til TV 2 og tilføjer:

- Så selv om det er lyst, så skal man lige være opmærksom på, at man har baglygterne tændt også, så man kan se hinanden, siger han.

Hvis du vil undgå den værste trafik, skal man ifølge Vejdirektoratet vente med at starte bilen til torsdag aften.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Havareret bil i Limfjordstunnel: Venter på hjælp

En bil er havareret i sydgående retning i Limfjordstunnelen.

Det meddeler Vejdirektoratet.

Der er tale om en udramatisk hændelse uden tilskadekomne. Bilen er såmænd blot gået i stå i tunnelrøret.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Rene Kortegaard.

- Vi har spærret to spor i tunnelen, og så er der hjælp på vej til at få bilen op af røret, forklarer vagtchefen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mildt julevejr: Et af de varmeste år nogensinde

2024 tegner til at blive et særligt varmt år - 1. juledag er der igen lunt vejr over Nordjylland.

Tåge, dis og skyer hænger over Nordjylland det meste af dagen, mens temperaturen holder sig mellem 7 og 10 graders varme.

Ud på eftermiddagen er det overvejende tørt med risiko for en smule regn.

Det milde julevejr harmonerer med 2024, der er på vej ind i top tre over varmeste år nogensinde.

Den foreløbige middeltemperatur er 9,9 grader, som vil gøre 2024 til det næstvarmeste år - kun overgået af 2014, hvor middeltemperaturen var 10,0 grader.

Top 3 over varmeste år

  • 10,0 grader (2014)

  • 9,9 grader (2024 foreløbig)

  • 9,8 grader (2020)

Kilde: TV 2 Vejret

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Status på juleindbrud: Ser positivt ud

Julen er hjerternes fest, men det er desværre også en højtid, hvor indbrudstyve normalt er travlt beskæftiget.

Siden i aftes har Nordjyllands Politi modtaget fire anmeldelser om tyveri. Et relativt beskedent antal, men det er endnu for tidligt at lave den endelige status over juleindbrud.

- Det er tidligt nu at opgøre det, fordi mange ikke er kommet hjem fra juleferier endnu, men det ser positivt ud, forklarer vagtchef Rene Kortegaard og understreger, at der kan komme flere anmeldelser til.

Indbruddene er spredt over hele politikredsen.