Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hul i vejen spærrede motorvejsspor

Et motorvejsspor på E45 Nordjyske Motorvej var søndag eftermiddag kortvarigt spærret i nordgående retning ved Hobro.

Det skyldtes et hul i vejen, kunne Vejdirektoratet berette.

Ved 14-tiden er alle spor på motorvejen dog genåbnet, og vejen er farbar igen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Helles busselskab overtager ruter fra konkursramt firma

Sydthy Taxi og Turistfart ApS overtager tre busruter i Sydthy. 

Det bekræfter indehaver Helle Søndergaard overfor TV Midtvest.

Tirsdag formiddag kunne det lokale netmedie Limfjord Update fortælle, at Morsø Bustrafik var få dage fra at gå konkurs.

Fredag kan mediet så fortælle, at Sydthy Taxi og Turistfart ApS, i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab, overtager den daglige drift af de lokale busruter i Sydthy efter Morsø Bustrafik K/S. 

Indehaveren, Helle Søndergaard, fortæller til TV MIDTVEST, at det er ruterne 318, 319, 328 og 329, som selskabet overtager, men at kunderne ikke kommer til at mærke en ændring, da driften fortsætter som normalt med samme busser og samme chauffører. 

Den 24-årige indehaver overtog sidste år Sydthy Rute og Turistfart i Sdr. Ydby. Men allerede som 21-årig skabte hun vognmandsfirmaet Sydthy Taxi og Minibusser i Hurup sammen med sin far, Palle Søndergaard. 

Helle Thorsø Søndergaard biler og busser er fordelt i Thy, Mors, Fjerritslev og Skive.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Årsag til dødsbrand er stadig ukendt, men politiet har en teori

Lørdag eftermiddag omkom en 30-årig mand, efter at være brændt inde i en villalejlighed på Algade i Brønderslev.

Både politi og beredskab var massivt til stede på adressen i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Og dagen derpå er der stadig ikke klarhed over hændelsesforløbet.

- Alt tyder på, at det var et uheld. Men det er kun noget, det tyder på. Det er ikke helt endeligt fastlagt, lyder det fra Thomas Ottesen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Mandag bliver en brandundersøgelse sat i gang. Her skal teknikere finde ud af, hvad der præcis var årsag til branden, mens politiet i Frederikshavn skal afhøre naboer, familie og andre vidner.

- De indledende afhøringer blev lavet lørdag, men der skal yderligere til, og det sættes i gang mandag, fortæller vagtchefen.

I lejligheden ved siden af var en kvinde hjemme, da branden brød ud. Hun slap derfra ved egen hjælp.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Slut med solskin - søndag byder på tåge, dis og skyer i massevis

Lørdag fik nordjyderne solen at se. Det bliver der ikke noget af søndag.

Her er er der i stedet udsigt til tåge og dis fra morgenstunden. Og ellers består vejrmenuen blot af skyer.

Temperaturen kravler stille og roligt op på godt tre til fire grader, mens der også kan komme en enkelt regnbyge lokalt i den nordligste del af Jylland.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Advarer mod 'politidirektør Lasse'

En ubehagelig mail tikker for tiden ind hos nogle nordjyder.

Her lyder det fra selveste politidirektøren for Enhed for Særlig Kriminalitet, Lasse Boje Nielsen, at man har 48 timer til at besvare en mailen, der indeholder en stævning.

Det er dog det rene svindel og humbug, skriver Nordjyllands Politi søndag formiddag på det sociale medie X.

'Bare slet mailen. Den rigtige Lasse har intet med dette at gøre', lyder det blandt andet i opslaget.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk bryggeri vinder fornem titel

Bad Seed Brewing er kåret til Årets Bryggeri 2024.

Det er anden gang på bare tre år, titlen tilfalder dem. Sidst var i 2022.

- Det betyder utrolig meget for os, at vi bliver ved med at udvikle os, og fortsat er med til at levere noget, der rykker ved milepænene og ikke bare kører fast i samme rille, lyder det fra Fredrik Hector Schmidt, der er grundlægger og direktør i Bad Seed Brewing.

Ud over titlen som Årets Bryggeri, vandt Bad Seed Brewing også prisen for Årets Udgivelse 2024 med øllen Leviathan, der er af typen barley wine.