Kort Nyt

800 mennesker og hunde samlet til mudret forhindringsløb

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Henover weekenden er der dømt motion for fulde gardiner i Mariager.

Henover weekenden er der dømt motion for fulde gardiner i Mariager. Op mod 800 mennesker og deres firbenede kæledyr er nemlig samlet for at deltage i Skandinaviens største forhindringsløb for hunde og ejere.

Der er tale om arrangementet K9 Biathlon for alle, og løbet hedder Dacia Cup

– Helt kort fortalt er det nordens største forhindringsløb med hund. Hvis man nu ser på agility, hvor hunden skal over forhindringerne, så gælder det her om, at både menneske og hund skal igennem alt, Lotte Höhrmann, der er arrangør og skaber af K9 Biathlon for alle.

Det fedeste er vandrutsjebanen

En af deltagerne er lokale John Skov fra Mariager, og han var svært begejstret for at deltage med hunden Magnus.

– Det var fedt at løbe med hundene. Den gode stemning. Det gode humør og smilene, når man blev overhalet. Og så vandrutsjebanen til sidst. Det var en fantastisk måde at slutte på, griner en totalt mudder-indsmurt John Skov, der til daglig er halinspektør i Mariagerhallen.

Mange flere deltagere 

Distancen på forhindringsløbet er mellem tre og knap ti kilometer. Og der var præmier til de bedste. Forhindringsløbet K9 Biathlon blev afholdt tilbage i 2019 for første gang – ikke i Mariager – med knap 100 deltagere, men siden er interessen bare vokset og vokset.

Liberal profil genopstiller ikke

I Brønderslev Kommune skal Liberal Alliance nu på jagt efter en ny spidskandidat til byrådet.

Partiets eneste medlem af byrådet, Martin Bech, meddeler nemlig på Facebook, at han ikke genopstiller til kommunalvalget i 2025.

- Når valgperioden er udløbet, har jeg været folkevalgt i 16 år. Jeg trænger til at prøve noget andet, skriver han blandt andet.

Martin Bech vil nu give partiet mulighed for at finde en anden kandidat end ham selv. Faktisk blev han allerede som 19-årig valgt ind i regionsrådet, og han er i gang med sin tredje periode i byrådet i Brønderslev.

Martin Bech er dog kun valgt som Venstre-medlem, da det først var i 2022, at han skiftede parti og blev medlem af Liberal Alliance.

Ved Folketingsvalget i 2022 stillede han også op for LA, men han blev ikke valgt ind.

Her kommer der nye fartgrænser

På to veje i Aalborg Kommune vil man snart komme til at opleve anderledes fartgrænser.

I uge 47 bliver der på Nøvlingvej i Gistrup og Svinetruget i Klarup bliver hastigheden sat ned til henholdsvis 60- og 70 kilometer i timen. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Læs hvorfor, at kommunen vælger at sætte fartgrænsen ned herunder:

MARS sagsøger både kommunen og havnen

Virksomheden M.A.R.S, der ophugger og recycler olieskibe på havnen i Frederikshavn, har nu valgt at lægge sag an mod både Frederikshavn Kommune og ejendomsselskabet der ejer Frederikshavn Havn.

Det oplyser mediet doi.dk

Hvad det handler om, ønsker MARS danske direktør Kim Thygesen ikke at uddybe.

- Vi har ikke nogen kommentar til det. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt udtale mig om sagerne, siger han til doi.dk.

Men det er ikke det eneste søgsmål, som virksomheden er involveret i. MARS er nemlig selv blevet sagsøgt af to andre virksomheder. Både en underleverandør og en virksomhed, der er blevet påsejlet, har sagsøgt Mars.

12 millioner: Sådan skal pengene bruges i psykiatrien

Der blev afsat penge i budgettet for 2025, og nu har udvalget besluttet, hvordan de skal bruges.

Psykiatrien er i det meste af landet under et stort pres, hvor der har været skreget på flere ressourcer.

Det har Region Nordjylland forsøgt at imødekomme ved at tildele området knap 12 millioner kroner i budgettet for 2025, og nu er udvalget i regionen kommet frem til, hvordan pengene skal fordele.

Her går størstedelen af pengene til at opbygge en kapacitet til en at få en hurtige diagnosticering og behandling.

- Vores fokus har været, at de nye initiativer hurtigst muligt skal have en effekt i vores bestræbelser på at sikre en hurtigere udredning og behandling. Jeg har en forventning om, at det vil kunne ses på ventelisterne, at vi tilfører flere personaleressourcer, og at børn og unge hurtigere i forløbet møder en specialist, siger Vibeke Gamst (K), formand for Psykiatri- og Socialudvalget, i en pressemeddelelse.

Der afsættes også penge til ressourcer for et samarbejde med kommunerne, hvor psykiatrien skal uddanne og rådgive ansatte i kommunerne.

- Ved at give kommunens medarbejdere en psykiatrifaglig specialviden, forventer vi, at de i højere grad kan sætte ind med den nødvendige tidlige hjælp, inden problemerne vokser sig så store, at en henvisning til Psykiatrien er nødvendig, siger Vibeke Gamst.

Derudover bliver der sat initiativer i søen for at støtte for familierne, mens der ventes på en udredning.

De 5 prioriterede tiltag

  • Cirka 6,5 mio. kr. til at opbygge kapacitet med flere personaleressourcer, samt etablering af ”Specialisten i front”, hvor patienten allerede ved den afklarende samtale møder en specialist med henblik på hurtigere diagnosticering og behandling.

  • Cirka 1,7 mio. kr. til at effektivisere arbejdsgange og skabe bedre flow i patientforløb.

  • Cirka 1,85 mio. kr. til opstart af samarbejde med kommunerne om implementering af to af fem spor i samarbejdsformen STIME, der står for ”Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed”. Psykiatrien bidrager med uddannelse, supervision og rådgivning. Målet er at sikre effektiv hjælp baseret på psykiatrifaglig specialviden i nærmiljøet, inden problemerne vokser sig store.

  • Cirka 1,2 mio. kr. til etablering af familiestøttende tilbud i Center for Pårørende, mens barnet står på venteliste til udredning.

  • Cirka 0,5 mio. kr. til patientuddannelse indenfor autismeområdet

Solen vil igen dominere - men morgenen føles kold

Man skal efterhånden til at komme ud til sin bil fem minutter før om morgenen, da frosten så småt begynder at sætte sig på bilen.

Torsdag er ingen undtagelse, hvor morgenen er kold - specielt på grund af en jævn til hård vind.

Skulle man frygte for nogle af de skyer, som viser sig på vejrudsigten, skal man dog ikke være bekymret. De er nemlig ganske tynde, så solen vil i løbet af torsdagen bryde godt igennem.

Så er det en rigtig flot dag, hvor vi også kan få tocifrede varmegrader, 10, måske endda lokalt 11 grader, og så tager vinden af i løbet af dagen, fortæller Lone Seir fra TV 2 Vejr, som også fortæller, at den kommende nat kan byde på temperaturer ned til frysepunktet.

Vejret tre timer frem
Vejret senere