18-årig fløjet på sygehus efter kollision med træ
En 18-årig mand blev i nat fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital, efter en kollison med et træ.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup.
Den 18-årige mand kom ved godt 2-tiden i nat kørende ad Teglbakkevej ved Skelund i sydlig retning. Af ukendte årsager mistede han herredømmet over sin bil, hvorefter han kørte ind i nogle hække og bagefter, kolliderede han med et træ.
Manden blev behandlet på stedet, og blev fløjet til Aalborg Universitetshospital med helikopter.
- Hans tilstand er på nuværende tidspunkt ukendt, men han kom alvorligt til skade. Vi kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til ulykken var, det skal nærmere undersøgelser vise, siger Karsten Højrup.
I forbindelse med ulykken fik manden udtaget en blodprøve for at se, om han var påvirket.