Nye færgeaflysninger på grund af storm
Vindstød på op mod 25,4 meter i sekundet betyder, at Læsøfærgen atter må aflyse to afgange.
Det fremgår på færgens Facebookside.
Der er tale om afgangen fra Læsø klokken 18.40 samt afgangen fra Frederikshavn 20.30.
Det ser heldigvis bedre ud i morgen, hvor vi regner med at sejle planmæssigt, står der videre i Facebookopslaget.
Afgangene fra Læsø klokken 15.00 og fra Frederikshavn klokken 16.50 måtte også tidligere aflyses på grund af det kraftige blæsevejr.