Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Strømafbrydelse i nordjysk by

Mandag og tirsdag oplevede flere nordjyder strømafbrydelse i forbindelse med det voldsomme vejr.

Og onsdag er den igen gal i det nordjyske.

Klokken 6.50 berrettede Elnetselskabet N1 nemlig, at der var en uvarslet strømafbrydelse i Aabybro.

Klokken 7.50 er der tale om seks afbrudte kunder, og elnetselskabet er på vej til stedet for at lokalisere fejlen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ny pulje skal skabe mere liv i landdistrikter og små byer

Regionsrådet i Region Nordjylland har afsat 650.000 kroner til at skabe mere liv i landdistrikter og mindre nordjyske bysamfund. Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Det bliver muligt for lokale foreninger og kunstnere at søge penge fra puljen til at stable kulturelle arrangementer på benene.

- Vi bliver gang på gang imponeret over, hvor meget liv og glæde man kan skabe for relativt få midler, når alle i et lokalsamfund finder sammen om at skabe kulturelle aktiviteter. Det er vigtigt for os, at alle nordjyder har mulighed for at deltage i et levende kulturliv, også selvom man ikke bor i de tættest befolkede områder. Derfor bakker vi op om det nære og mere lokalt forankrede kulturliv, siger Peder Key Kristiansen (S), der er formand for Udvalg for Regional Udvikling og Innovation.

Der er mulighed for at søge om støtte fra puljen indtil 4. februar. Regionsrådet forventer at kunne give tilskud til op til 30 projekter.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fire sigtet for forsøg på manddrab

Torsdag morgen blev fire mænd fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Her blev de alle sigtet for forsøg på manddrab, kan TV2 Nord fortælle.

Sigtelsen drejer sig om en forbrydelse, der blev begået i Nørresundby 4. december 2024.

En 33-årig mand blev stukket adskillige gange med en kniv på åben gade ved boligområdet Strubjerg. Allerede dagen efter blev en 19-årig mand anholdt og sigtet for forbrydelsen. Siden da har han siddet varetægtsfængslet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Rockerne skal blive væk - fortsat

Rockerklubhuset i Nørresundby skal forblive lukket.

Opholdsforbuddet i klubhuset er nemlig igen blevet forlænget med to uger, foreløbigt indtil 23. januar klokken 14:00.

Det skriver Nordjyllands Politi torsdag formiddag på X og uddyber, at årsagen til forlængelsen er den verserende konflikt, som fortsat er i bande- og rockermiljøet, hvilket betyder, at trusselsbilledet ikke er forandret.

Altså den samme begrundelse som siden september 2023 har været brugt for forlængelserne.

Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), har i sommer til TV2 Nord udtrykt ønske om permanent at få lukket rockerborgen, ligesom Odense Kommune fik det gjort sidste år.

- Vi synes, det er en rigtig interessant afgørelse i Odense, og vi bakker meget op om det arbejde, Odense Kommune har lavet. Jeg vil meget gerne foretage mig det samme, sagde han dengang.

Borgmesteren mener, at en permanent lukning vil kunne gavne trivslen og trygheden for borgerne i området.

Indtil videre lyder det dog på to ugers forlænget opholdsforbud i rockerborgen.

Tidligere har kommunen lavet en tre måneders forsamlingsforbud på matriklen, men den udløb sidste efterår. Derfor er man nu tilbage ved formlen, hvor politiet udsteder to-ugers-forbud.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhed med 150 medarbejdere begæret konkurs

Løgstør-virksomheden Scandi Byg er gået konkurs.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Scandi Byg beskæftigede 150 medarbejdere, som nu går en uvis fremtid i møde. Nordic Wood Industries, der købte Scandi Byg i sommeren 2023, forsøger nu at genetablere virksomheden i en slankere udgave, forlyder det i pressemeddelelsen.

Læs om årsagen til konkursen herunder: