Kort Nyt

Efterlyser millionvinder - er du den heldige?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Syv nybagte millionærer skal findes.

Mangler du hø til geden?

I så fald kan du måske ånde lettet op. For der ligger muligvis én million og venter på dig. Hele syv danskere står nemlig til at blive millionærer. 

Det oplyser Danske Spil, som kommer med en opfordring:

Husk at tjekke din kupon.

Særligt hvis du har købt den i butikken Rene's Vin og Grønttorv i Fjerritslev. For det er hér, en af de heldige vindere har købt sin kupon og vundet milliongevinsten via Super Millionærchancen, der er den ekstratrækning, som Danske Spil altid foretager ved Lotto-trækningen den sidste lørdag hver måned.

Danske Spil har endnu ikke talt med nogle af de heldige vindere. Her er vindertallene for 27. juli: 

7, 19, 21, 22, 24, 35, 36.Tillægstallet er 8.

Vindere over hele landet

De fem gange 1.000.000 kroner blev vundet på kuponer, som de heldige vindere har købt her:

- Letkøb i Valby.

- Butikken Rene's Vin og Grønttorv i Fjerritslev.

- Spar i Blåvand.

- Shell Service Ringstedgade i Næstved.

- SuperBrugsen Løgten i Skødstrup.

De to øvrige millionærer blev udtrukket i Lottos ugentlige ekstratrækning Millionærchancen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB hiver ny chef ind fra landshold

Med et blandet CV træder nu en ny person ind som chefanalytiker i AaB.

Det bliver nemlig 32-årige Nichlas Ørbæk Knudsen, der er ansat på posten, og han tager over for tyske Fynn Cedric Bach. Det skriver AaB i en pressemeddelelse.

Tyskeren valgte selv at stoppe i klubben til nytår og satte derfor AaB i gang med en ansættelsesproces.

- Flere dygtige kandidater har været i spil, men ret hurtigt var vi alligevel overbeviste om, at Nichlas Ørbæk Knudsen ville være den rigtige person for os, og vi er glade for, at Nichlas fra januar indtræder som chefanalytiker i staben omkring Superligatruppen, ligesom Nichlas som noget nyt også vil være overordnet ansvarlig for analysedelen på AaB Akademiet, fortæller AaB’s sportsdirektør James Gow.

Nichlas Ørbæk Knudsen er hentet ind fra kvindelandsholdet, hvor han i det seneste år har været analytiker. Tidligere har han også været tilknyttet AGF's kvindehold i flere forskellige roller - det har både været som analytiker, assistenttræner og cheftræner.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk kommune får millioner til kystsikring

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Læs mere herunder:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.