Lægehelikopter tilkaldt: Cyklist påkørt af bil
På landevejen, Ouevej, midt mellem Hadsund og Hobro er en cyklist blevet påkørt af en bilist.
Anmeldelsen skete klokken 12.40, og en lægehelikopter er stadig på stedet.
- Den påkørte cyklist er udenfor livsfare, lyder det fra vagtchef Christian Tilsted Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Bilisten var ikke i påvirket tilstand.
Kun otte minutter tidligere klokken 12.32 blev et lignende færdselsuheld anmeldt.
Her blev en cyklist også påkørt af en personbil på Kattedamsvej 30 i Aabybro. Personen er udenfor livsfare og politiet har forladt stedet.
Begge påkørte cyklister vil blive tilset på sygehuset.