Voldsom prisstigning hos varmeselskab
Hvis du får din varme fra Sindal Varmeforsyning, har du højst sandsynligt fået en træls besked i indbakken.
Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er energi-regningerne hos de fleste privatpersoner eksploderet.
Det er dog ikke helt slut endnu. Nu kan kunder hos Sindal Forsyning nemlig se frem til en voldsom stigning på deres varmeregning.
Den nuværende timepris for Mega Watt (MWh) er lige nu på 705 kroner, og det vil den fortsætte med at være til og med 30. september i år.
Fra 1. oktober og frem til nytår kan forbrugerne dog se frem til at skulle betale 1500 kroner per MWh, en prisstigning på 107 procent.
Det forklarer forsyningsselskabet blandt andet med, at de har et fald på 26 procent af deres indtægter siden 2020, mens omkostningerne har oplevet en markant stigning.
Ifølge Sindal Varmeforsyning ville prisstigningen have været markant højere, hvis ikke 97,4 procent af deres produktion kom fra vedvarende energikilder.
Yderligere skriver de, at de regner med at ryge ned i vanligt prisleje på den anden side af nytår.
TV2 Nord har uden held taget kontakt til direktøren for Sindal Varmeforsyning Jesper Skrubbeltrang.