Vendsyssel FF lejer amerikaner
Vendsyssel FF har hentet forstærkninger til resten af sæson 2023.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Den kun 20-årige amerikanske offensivspiller Caden Clark skal styrke fronten i den nordjyske klub.
- Caden er en spændende fodboldspiller, og vi er meget glade for, at han har valgt at spille for os i efteråret, siger sportschef i Vendsyssel FF, Søren Henriksen:
- Vi forventer, at han bliver en markant forstærkning for os og glæder os rigtig meget til at se ham i Vendsyssel trøjen.
Caden Clark kommer på en lejeaftale fra den tyske klub RB Leipzig.