Kort Nyt

Vendsyssel FF fik regulær afklapsning af Brøndby

Det var en regulær afklapsning, der fandt sted, da Vendsyssel FF onsdag tog imod Brøndby på hjemmebane på Nord Energi Arena.

Der var kun spillet 14 minutter af kampen, da vestegnsklubben havde bragt sig selv foran 4-0.

Brøndby var fra start overlegne og overbevisende. Brøndbys Nicolai Vallys og nyindkøbte Stijn Spierings og Mileta Rajovic var alle tre med til at slukke vendelboernes håb om en et pokalmirakel.

Der var kun spillet et minut af kampen, da Bundgaard bragte Brøndby foran 1-0. Nicolai Vallys fulgte op med en scoring i ottende minut, Divkovic med en scoring i 13. minut og med Rajkovic med en scoring i 15. minut.

Herefter var der ikke megen håb tilbage for vendelboerne, og resten af kampen var ren opvisning fra det gule og blåklædte mandskab.

Her er AaB's pokalmodstander

AaB spillede sig for en uge siden videre i pokalturneringen med sin 4-1 sejr over Fredericia. Dermed er AaB det eneste nordjyske hold tilbage i turneringen.

Nu er der så netop blevet trukket lod til Oddset Pokalens ottendedelsfinaler, og her er AaB's kommende modstander NordicBet Ligaklubben Esbjerg fB på Blue Water Arena.

På vej til ottendedelsfinalerne har AaB besejret Morud/Veflinge og FC Fredericia med henholdsvis 7-0 og 4-1, mens Esbjerg fB’s vej til ottendedelsfinalerne har været en 8-0-sejr over Fredericia fF, en 3-1-sejr over Vejgaard Boldspilklub og senest en 3-2-sejr over Avarta.

Ottendedelsfinalerne spilles som udgangspunkt mellem 29. oktober og 31. oktober.

Under renovering fandt ny ejer af dødsbo flere våben

Nordjyllands Politi var torsdag klokken 16 og noget tid frem til stede ved et villakvarter i Bagterp syd for Hjørring.

Til stedet var også Forsvarets bombe- og ammunitionsrydningstjeneste (EOD).

Der var nemlig fundet våben fra anden verdenskrig og plastisk sprængstof i et dødsbo.

- Den nye ejer fandt det under renovering af huset, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Rene Kortegaard.

Politiet tilkaldte EOD, da det er dem, der har forstand på håndteringen af sådanne våben.

Redning af havareret skib opgivet

Dansk Søredningsselskab har opgivet at trække det havarerede fartøj ud for Løgstør fri.

Natten til onsdag var Nordjyllands Politi kaldt ud til en redningsaktion, hvor en båd tog vand ind. Manden ombord på skibet blev reddet i land, men efterfølgende stod båden ude i Limfjorden på en halv meters dybde.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den sidder simpelthen for godt fast, og derfor har det ikke været muligt at trække den fri, oplyser Dansk Søredningsselskab.

Nu er det op til ejeren og hans forsikringsselskab at få båden fri.

Afblæser efterlysning

Opdateret 12.06 - Politiet er kommet i kontakt med manden, de efterlyste. Derfor er billedet af ham fjernet.

Nordjyllands Politi bringer en efterlysning af en mand i forbindelse med en voldssag.

Overfaldet skete sent om aftenen 21. juni klokken 23.38 ved et busstoppested på Sohngårdsholmvej. Her blev en mand overfaldet af to mænd. Den ene af de to overfaldsmænd er i politiets varetægt, mens den anden nu eftersøges. Politiet bringer derfor følgende beskrivelse af den efterlyste.

Signalement:

- Han er lys i huden.

- Var iklædt en sort dynejakke.

- Bar sorte vanter, grå joggingbukser, et lyserødt/pink digitalur og en mørk skuldertaske med Louis Vuitton-mønster på gerningstidspunktet.

Har du oplysninger om sagen eller kendskab til den efterlyste, kan du kontakte politiet på 114