To biler i frontalt sammenstød: - Det er lidt som brun sæbe
Der er tirsdag morgen sket et uheld på Løkkensvej mellem Hjørring og Løkken.
Uheldet er sket tæt på krydset ved Lønstrupvej, hvor to biler er kørt frontalt sammen.
To personer er hjulpet ud af bilerne og er kørt til tjek på sygehuset.
Det fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Dennis Møller.
TV 2 Vejret har udsendt et varsel om snestorm i aften, men allerede nu er der dog glat på vejene.
- Folk må gerne køre forsigtigt. Det er lidt som brun sæbe, fortæller indsatsleder Dennis Møller.