Tekniske problemer rammer færge: Aflyser indtil fredag morgen
Tidligere på morgenen blev færgefarten mellem Thyborøn og Agger indstillet på grund af tåge, og nu er en lidt større færge ramt af tekniske problemer.
Ifølge ruteoversigten på Colorlines hjemmeside er færgen mellem Kristiansand og Hirtshals aflyst. Det tæller i alt tre afgange, hvor den sidste skulle sejle fra Norge til det nordjyske fredag klokken 8.
Det er færgen Superspeed 1, som undergår teknisk vedligehold, og som ligger til grund for de tre aflyste afgange.