Opdateret 19.12 med flere aflyste færgeafgange.
Den voldsomme vind får konsekvenser for den kollektive trafik resten af dagen. Nordjyllands Trafikselskab kører nemlig med forsinkelser og færre tog resten af dagen.
Rejsende kan holde sig opdateret på ntrejse.dk og på rejseplanen.
Også færgetrafikken er fortsat påvirket. Læsøfærgen har aflyst sine afgange klokken 15 fra Læsø og 16.30 fra Frederikshavn, ligesom afgangene 18.40 fra Læsø og 20.30 fra Frederikshavn også er aflyst.
Fjordlines' MS Stavangerfjord der planmæssigt skulle være sejlet mod Hirtshals klokken 20.30 tirsdag aften, forlader først havnen i Stavanger klokken 22.
Hos Colorline er færgen fra Larvik til Hirtshals, der skulle være sejlet klokken 17, aflyst, ligesom at færgen mod Kristiansand, der planmæssigt skal sejle klokken 21.45 udsat til klokken 23.59. Også Stena Line har aflyst deres adgang mod Gøteborg, der skulle være sejlet klokken 19.45.
I Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev, Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner gælder fortsat et varsel om vindstød af stormstyrke. Det gælder frem til klokken 21 tirsdag aften.