Politiet efterlyste 15-årig
Opdateret: Den 15-årige er fundet under tragiske omstændigheder.
Nordjyllands Politi efterlyste fredag formiddag en 15-årig dreng, der ikke var set siden torsdag eftermiddag.
Han var på daværende tidspunkt sidst set i Tårs-området, hvor han var kørende på en sort scooter.
"Den 15-årige dreng vi tidligere efterlyste, er desværre fundet død. Intet tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse. De pårørende er underrettet. Tak for alle henvendelser i sagen", skriver vagtchefen på Twitter.
TV2 Nord har talt med et nært familiemedlem, der oplyser, at der dog ikke er underrettet alle i familien.