Politi søger vidner til væbnet røveri
I søndags klokken 22.00 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om væbnet røveri på Sct. Olai Plads 1 i Hjørring.
Gerningsmanden ankom via Vendelbogade til et parkeringsområde bag Arbejdernes Landsbank på en hvid damecykel uden kurv.
Herfra gik han via en smøge til Sct. Olai Plads, hvor han gennemførte det væbnede røveri mod en lokal erhvervsdrivende.
Efter røveriet gik gerningsmanden retur til cyklen og kørte fra stedet via Vendelbogade i ukendt retning.