Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nødkaldsystem var nede i fem timer: Virker igen

Efter et nedbrud der varede cirka fem timer, virker nødkaldsssytemet i Hjørring Kommune igen.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Der var problemer med systemet, efter et teknisk nedbrud hos en leverandør.

- Nødløsningen var, at vi oprettede et særligt telefonnummer, som man kunne ringe ind på, hvis man havde brug for hjælp. Derudover kaldte vi alle ledere på job og ekstra mandskab, og begyndte at ringe til dem, der får hjælp, og dem vi ikke kunne komme igennem til, kørte vi ud til, så vi kunne være sikre på, at de ikke havde forsøgt at få fat på os, fortæller Susanne Damgaard, der er områdeleder for syge- og hjemmeplejen i Hjørring Kommune.

- Vi vil gerne takke både borgere og pårørende for deres tålmodighed og forståelse i denne periode. Vi er lettede over, at systemet igen bidrager til vores borgeres tryghed.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Varebil væltede om på siden i færdelsuheld i Aalestrup

En mand i Aalestrup fik sig formentligt noget af en forskrækkelse, da han kort før klokken 13 kom kørende i krydset ved Sognevejen og Nordre Ringvej i Aalestrup.

Han havde i sin varebil kørt frem for fuldt stop, da en kvinde i en personbil kørte frontalt ind i ham formentligt som et resultat af den lavthængende sol.

- Der er ikke sket personskade i forbindelse med uheldet, men der er sket en del materielle skader, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arendrup.

Da kvinden kørte ind i varebilen, væltede den nemlig om på siden, og derfor var også brændvæsenet tilkaldt, fordi døren i varebilen ikke kunne åbnes.

- Vi er stadig på stedet for at dirigere trafikken, og den glider, siger vagtchefen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

DBU Jylland stemmer nej til kønsanbefalinger

Forslaget om at lade transkønnnede, nonbinære og interkønnede personer selv vælge, hvilket køn vedkommende vil spille med, er netop blevet nedstemt af DBU Jylland.

Det skriver TV 2.

DBU præsenterede forslaget sidste år, og i forlængelse af det skulle DBU Jyllands fire regioner stemme om forslaget i november sidste år.

Her stemte to regioner, herunder Nordjylland, nej, mens der var to regioner, der stemte ja.

Nu har et samlet DBU Jylland så vent tomlen ned til kønsanbefalingerne.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Affald tabt på motorvej

Opdateret 15.23: Højre spor er i øjeblikket spærret, mens vejhjælpe arbejder på stedet.

Bilister på E45 mod Aalborg mellem Humlebakken og T.H. Sauersvej skal i øjeblikket passe på.

Der er nemlig tabt affald i højre vognbane.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kommune begrænser brug af psykologiske tests af grønlandske og tosprogede forældre

Når der fremover skal fjernes børn i grønlandske og tosprogede familier, bliver det med begrænset brug af psykologiske tests, skriver dr.dk.

I stedet skal samtaler med en tolk afløse de psykologiske tests, der vil blive brugt i begrænset omfang.

- De her sager er så vigtige. Derfor er vi parat til at bruge den tid, og de ressourcer der skal til for at sikre, at familierne forstår dialogen og samtalen, når de her børn eventuel skal anbringes, siger rådmand for Job- og Velfærdsforvaltningen, Nuuradiin Hussein (S).

Både København og Esbjerg har allerede droppede testene, fordi Institut for Menneskerettigheder har henvendt sig til landets fem største kommuner med en kras kritik af testene, hvor forældrene bliver vurderet på dansk, selvom det ikke er deres førstesprog.

Samtidigt bliver forældrene vurderet ud fra test om ansigtsudtryk og figurer, selvom de er udviklet yil vestlige kulturer.

Derfor er undersøgelserne diskriminerende, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Vrede landmænd vil demonstrere i Aalborg

På mandag vil en større gruppe landmænd og vognmænd mødes i Aalborg for at demonstrere mod danske regler, der skaber unfair konkurrencevilkår, skriver Effektivt Landbrug.

Det gør de ved at forsamles ved pendlerpladsen på Th. Saurs Vej i deres traktorer, busser, taxaer og andre køretøjer.