Under renovering fandt ny ejer af dødsbo flere våben
Nordjyllands Politi var torsdag klokken 16 og noget tid frem til stede ved et villakvarter i Bagterp syd for Hjørring.
Til stedet var også Forsvarets bombe- og ammunitionsrydningstjeneste (EOD).
Der var nemlig fundet våben fra anden verdenskrig og plastisk sprængstof i et dødsbo.
- Den nye ejer fandt det under renovering af huset, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Rene Kortegaard.
Politiet tilkaldte EOD, da det er dem, der har forstand på håndteringen af sådanne våben.