Kommune ansætter ny direktør
Hjørring Kommune har fundet en ny direktør til Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen.
Valget er faldet på Mikkel Grimmeshave, der kommer fra en stilling som vicedirektør og sundhedschef i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.
- Vi er rigtig glade for at byde Mikkel Grimmeshave velkommen til Hjørring Kommune. Hans erfaring og ledelsesmæssige kompetencer vil være afgørende i den igangværende udviklings- og omstillingsproces på sundheds-, ældre- og handicapområdet.
- Vi føler os overbevist om, at han kan lede forvaltningen og sikre følgeskab bag den vision, som skal give vores borgere de bedst mulige sundheds- og omsorgstilbud, siger Hjørring Kommunes borgmester Søren Smalbro (V).
Mikkel Grimmeshave tiltræder stillingen 1. august 2023.