Ukrudtsbrænder satte ild til værksted
Ejeren gjorde det bedste man kan - nemlig at holde branden nede uden at udsætte sig selv for fare.
Lige omkring klokken 13 fik Nordjyllands Beredskab en melding om, at der skulle være brand i en industribygning lidt uden for Sindal.
Det viste sig at være et nedlagt tømrerværksted, hvor ejeren var kommet til at starte en brand med en ukrudtsbrænder. Det fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Thomas Dybro.
- Ejeren havde en vandslange, som han holdt branden nede med til vi kom, fortæller han.
Med en hurtig indsats med røgdykkere og en højtryksslange fik beredskabet slukket branden, som efterlod mindre skader på en port, gavl og vinduer. Ingen kom til skade og skadesservice ankommer på stedet mindre end en time efter branden startede.
Station Sindal er kørt til Bygnings brand-Industribygning på Hjørringvej.
— Nordjyllands Beredskab (@NjylBeredskab) October 11, 2024
Meldingen lyder på ild i værksted
Giv plads til udrykningskøretøjerne
Vi er fremme på stedet og har indsat et røgdykker hold.
— Nordjyllands Beredskab (@NjylBeredskab) October 11, 2024
Indsatsleder melder styr på opgaven
Vi har rekv skadeservice til stedet