Voldsom ulykke: Motorcyklist kolliderer med traktor
Opdatering: I første udgave fremgik det, at der var tale om en 17-årig motorcyklist og en 21-årig traktorfører.
En 21-årig motorcyklist har fået adskillige skader, efter han forsøgte at overhale en traktor.
Under overhalingen på Brønderslevvej 12 ved Vrensted tager traktoren, kørt af en 17-årig, et venstresving ind på marken, hvor den 21-årige motorcyklist rammer forhjulet og vælter ind på marken.
De kørte i østlig retning.
- Han blev kørt som traumepatient til Hjørring Sygehus. Han har fået et benbrud på højre knæ og er forslået på overkroppen, fortæller vagtchef Ole Buus ved Nordjyllands Politi.
Nordjyllands Politi fik meldingen om trafikulykken 16.48.