Vendsyssel FF på rov hos konkurrent
Vendsyssel FF udvider trænerteamet. De har nemlig hentet en ny assistenttræner. Der er tale om 37-årige Thomas Thinggaard, som tiltræder i stillingen 1. juli 2024.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Den kommende assistenttræner kommer til fra AC Horsens, hvor han har været assistenttræner og videoanalytiker.
- Vi har i en længere periode været på udkig efter en ekstra ressource til trænerteamet, som er særlig stærk indenfor analyse og den individuelle udvikling, og her passer Thomas perfekt ind, udtaler Vendsyssels sportsdirektør Christian Larsen.
Udover tiden i AC Horsens har den 37-årige træner også været forbi klubber som Middelfart Boldklub, Sønderjyske, HIK samt det Færøernes ungdomslandshold.
- Jeg har tidligere arbejdet sammen med Thomas i HIK og kender hans store arbejdsiver, faglighed og detaljegrad. Så det bliver en styrkelse at få Thomas med ombord i Vendsyssel FF.
Foruden Thomas Thinggaard består trænerteamet er cheftræner Bo Zinck og assistenttræner David Olsen.