Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tre sjældne skildpadder dukket op i Nordvestjylland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er dukket tre eksemplarer op af den sjældne skilpaddeart uægte karette i Nordvestjylland, som der siden 1971 kun er fundet ti af i Danmark.

Det skriver Nordsøen Oceanarium i en pressemeddelelse.

Den uaægte karette er en beskyttet art, der optræder på IUCN's rødliste, og den er derfor beskyttet af omfattende lovgivning. Det er derfor som privatperson ikke tilladt at beholde et eksemplar af arten, hvis man skulle finde en.

- Finder man en uægte karette langs kysten, opfordrer vi folk til straks at kontakte os på Nordsøen Oceanarium, så vi kan tage den ind. Vi samarbejder med Statens Naturhistoriske Museum, som opbevarer den i samlingen og foretager forskellige undersøgelser, for eksempel af skildpaddens genetik, siger chefbiolog på Nordsøen Oceanarium, Kristina Ydesen.

De tre eksemplarer er dukket op på Tornby Strand, kærsgård Strand og i Kandestederne, og de stammer formentlig fra USA, hvor de er drevet til Danmark med Golfstrømmen.

Det er endnu uvist, om den uægte karette bliver fremvist i udstillingen, hvor man kan se et eksemplar ef en anden sjælden skilpadde, der blev fundet på Slettestrand i marts, nemlig suppeskildpadden.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Uheld på motorvejen: Politiet er tilstede

Opdateret 14.04

Der skete et uheld på E45 fra Sæby mod Frederikshavn mellem Frederikshavn S og Frederikshavn C.

- En personbil er kørt op i en lastbil, men airbaggen er ikke engang gået, så uheldet er ikke alvorligt, siger Michael Mow, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi.

Et spor er spærret, og politiet er på stedet.

- Patruljen holder stadig på stedet, men trafikken forventes at glide snart igen, siger Michael Mow.

Det oplyser Vejdirektoratet på deres hjemmeside.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nu kan du leje kendt spillehal

I de gode gamle dage kunne du leje videofilm og købe slik, så hyggen til fredagen var sikret. I nyere tid har den kendte kiosk mere fungeret som en spillehal.

Men nu er det slut. Kiosk 74 i øgade-kvarteret i Aalborg er nemlig udbudt som leje af Ejendomstorvet.

Dermed er det usikkert, om der også fremover med en potentiel ny ejer kommer til at være liv i de enarmede tyveknægte.

Går man rundt med en drøm om at leje Kiosk 74 er den månedlige leje på 12.500 kroner.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Føtex-butikker støtter nordjyske projekter

To nordjyske Føtex-butikker giver gennem Salling Fondene støtte til, at der kan etableres en multibane ved Provstejorden Idrætspark og en legeplads i Nørhalne.

Det fortæller Salling Fondene i en pressemeddelelse.

På landsplan støtter Føtex-butikkerne 14 projekter. Samlet bliver der uddelt tre millioner kroner.

Der er givet 250.000 kroner til multibanen i Aalborg fra Føtex Eternitten, mens legepladsen i Nørhalne får 50.000 kroner fra Føtex Nørresundby.