Tre mål på seks minutter var ved at koste nordjyder sejren
Indtil kampens sidste 10 minutter så det ud til, at Frederikshavn White ville hive sejren sikkert i land, da nordjyderne førte med hele 4-0 over Esbjerg Energy.
De sidste 10 minutter blev dog nogle spændende nogle af slagsen.
Gæsterne fik nemlig scoret tre mål på bare seks minutter, og så stod der pludselig kun 4-3 til hjemmeholdet.
Men selvom det var tæt på at gå galt, så lykkedes det frederikshavnerne at holde sin etmålsføring og hive sejren hjem til sidst.