Skoleskibet slæbt fri efter drama til havs
Skoleskibet Danmark var for omkring klokken 14-tiden fredag grundstødt ud for Ålbæk.
Det fortalte direktør for MARTEC, Pia Ankerstjerne, til TV2 Nord
- De skulle lægge tin anker ved Ålbæk, hvor de skulle ligge et par dage, inden anløbet til Skagen. Men de støder på en sandbanke og ligger grundstødte nu, fortæller hun.
Kort efter grundstødningen kunne en slæbebåd dog trække skibet fri.
- Ingen er kommet til skade, alle har det godt, fortæller Pia Ankerstjerne videre.
Og det var godt, at grundstødningen var kortvarig. For på grund af tidevandet, ville det kun blive værre i løbet af dagen.
- Nu skal vi undersøge, hvad årsagen til grundstødningen er. Det er helt standard, at man undersøger det, siger direktøren.
Skibet var på vej hjem fra Portugal og skal i følge Vesselfinder anløbe Skagen Havn 6. juni.
TV2 Nord har efterfølgende talt med havnefogeden i Ålbæk, Tom Munk.
Se hele interviewet herunder.