Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Russisk skib nær Skagen - briter vil ikke tøve med 'hårdfør handling'

Et russisk skib er fredag at finde i Kattegat ud for Skagen.

Det fremgår af Vessel Finder.

Det er skibet Yantar, som ligger i internationalt farvand tæt på dansk territorium. De seneste dage har skibet vakt opsigt hos den britiske flåde, som har overvåget skibet, efter det var set i britisk farvand i sidste uge.

Storbritanniens forsvarsminister ser det ifølge BBC som 'endnu et eksempel på en voksende russisk aggression'.

- Jeg vil også gerne have præsident Putin til at høre denne besked: Vi ser jer, vi ved, hvad I laver, og vi vil ikke tøve med hårdfør handling for at forsvare vores land, udtalte John Healey torsdag til BBC.

Hvor skibet er på vej hen, er uvist. 14. januar sejlede det fra en algerisk havn.

Det danske forsvar har lige nu et skib til at ligge nær Yantar, viser Vessel Finder.

I en mail til TV2 Nord skriver den danske forsvarskommando, at man gennem skærpet overvågning i og omkring Danmark bidrager til at styrke NATO's fælles situationsbillede over hele Østersøområdet.

'Med støtte til Baltic Sentry er Forsvaret med til at sikre, at NATO er klar til at sætte resolut ind over for trusler mod kritisk infrastruktur, miljøet og søfartssikkerheden.

Forsvaret ønsker fortsat ikke at kommentere på indsatsen over for enkelte fartøjer, skriver de.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Narkochauffør anholdt: Bakkede lastbil med hænger ind i parkeret bil

En meget svingende lastbil med anhænger vakte torsdag kort før middag mistanke for bilisten i bilen bagved.

Derfor ringede bilisten til politiet og en patruljevogn kørte mod stedet. Kort før Vilsundbroen trak lastbilen ind på en rasteplads. Her begyndte lastbilchaufføren at bakke det enorme vogntog. 

Det resulterede i, at den store lastbil bakkede ind i en parkeret personbil.

Da politiet nåede frem, kunne de konstaterer, at lastbilen blev ført af en 32-årige mand fra Horsens-kanten.

Narkometeret slog ud på to forskellige slags euforiserende stoffer, og da manden blev visiteret fandt politiet 1,64 gram hash.

Lastbilchaufføren blev kortvarigt anholdt med henblik på blodprøve og afhøring. Han er nu sigtet for besiddelse samt kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nye boliger på vej i hurtigtvoksende by

Hune placerer sig på en fjerdeplads over hurtigst voksende byer i Nordjylland, og endnu engang får byen vokseværk.

Der skal i alt opføres 43 boliger i den vestlige del af Hune, og torsdag blev første spadestik taget til 28 af de boliger, der skal opføres i byen, der siden 2015 har oplevet en befolkningstilvækst på 20 procent.

Det er Nørresundby Boligforening og Jammerbugt Kommune, der står bag 22 af boligerne. Der skal bygges seks torumsboliger på 76 kvadratmeter og 16 trerumsboliger på 90-98 kvadratmeter.

XL Byg Hune opfører de øvrige seks boliger.

Efter planen påbegyndes opførelsen af de resterende 15 boliger om cirka et år.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Telefonaflytninger fældede 68-årig kvinde i narkosag

En 68-årig kvinde blev tilbage i februar sidste år taget på fersk gerning, da hun var ved at få overdraget store mængder narko.

Der var tale om cirka 515 gram amfetamin og cirka 515 gram hash. Fredag var den 68-årige kvinde, der er finsk statsborger, for retten i Aalborg. Her blev hun idømt et år og seks måneders fængsel.

- Jeg er godt tilfreds med dommen. Hun blev dømt efter anklageskriftet, og hun fik den straf, jeg havde nedlagt påstand om, siger specialanklager ved Nordjyllands Politi, Kim K. Kristensen.

Kvinden blev desuden tildelt en advarsel om udvisning.

Den 68-årige har boet i Danmark i mere end 30 år og har bopæl i Overlade ved Løgstør.

Det var også her, at overdragelsen fandt sted. Foruden kvinden blev en mand også anholdt. Under retssagen ville den dømte ikke fortælle, hvor hun kendte ham fra.

Det var manden, der overdrog den 68-årige narkoen. Han var i forvejen i politiets søgelys, og det var via telefonaflytninger, politiet fik færden af dem.

Den 68-årige har udbedt sig betænkningstid, i forhold til om hun vil anke sagen eller ej.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Slingrede afsted på løbehjul høj på amfetamin

Mandag eftermiddag blev en mand i Østervrå stoppet, da han kom kørende ganske slingrende ad Tryvej i Østervrå.

Da patruljen kunne lugte alkohol og bemærkede, at mænden både virkede nervøs, talte hurtigt og ikke kunne holde kroppen i ro valgte de også at udføre en narko- og alkometertest på manden. Begge tests gav udslag, han var både fuld og påvirket af amfetamin. Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Derfor er manden nu sigtet for både spiritus- og narkokørsel.

Straffen for narkokørsel er, at man får en bøde, man får frakendt sit kørekort ubetinget i tre år, man skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik og man skal bestå en ny teori- og køreprøve.