Politiet lyttede med på hemmeligt netværk
Under dæknavnet "Mortaldemon" troede den 43-årige frederikshavner, at han kommunikerede i et hemmeligt netværk på en krypteret såkaldt Encro-forbindelse, da han tilbage i april 2020 bestilte og købte 130 kilo hash til en værdi af ikke under 4,5 millioner kroner hos en anden profil på det krypterede netværk.
I retten i Hjørring erkendte den 43-årige tirsdag, at han havde haft en mobiltelefon, som var tilknyttet Encro-systemet.
- Man køber en telefon med en tilknyttet profil i et teleselskab. Man regner med, det er lukket for omverdenen. Det sådan var det så bare ikke, sagde den 43-årige frederikshavner i retten.
Den lukkede kommunikationssystem var nemlig ikke mere lukket end, at det var lykkedes fransk politi at knække koderne og komme indenfor i det omfattende internationale kriminelle netværk, og det var med til at fælde den 43-årige frederikshavner og over tusinde andre kriminelle i Europa.