Politi søger vidner: Tyve var godt i gang med at tømme sommerhus for møbler
Klokken 02.21 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse omkring et indbrud i et sommerhus på Gråklit i Skagen, hvor gerningsmændene var i fuld gang med at tømme huset for dyre designermøbler.
- Vi fik sendt en patrulje derop, som var hurtigt fremme. Men da vi ankom var gerningsmændene stukket af, og vi fandt designer møbler smidt foran huset, som tyvene havde efterladt, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen.
Møblerne blev sikret og bragt tilbage til ejerne. Dog søger politiet nu vidner i sagen.
- Vi kunne godt tænke os at hører fra potentielle vidner, der måske har set noget mistænkeligt eller et køretøj ved adressen omkring klokken 2, afslutter vagtchefen.