Mæhle tilbage på landsholdet efter skadespause
Nordjyske Joakim Mæhle er tilbage på herrelandsholdet efter en skadespause. Det skriver TV 2 Sport.
Mæhle er blevet efterudtaget til de kommende udekampe i Nations League mod Spanien og Schweiz, efter at den midlertidige landstræner Lars Knudsen har modtaget afbud fra Joachim Andersen og Christian Nørgaard, som er ramt af skader.
Joakim Mæhle fik sit første minut på banen i denne sæson i weekenden, da han kom på banen i Wolfsburgs 3-1-sejr over Bochum.