Kort Nyt

Kritisk høj vandstand - hovedvej spærret

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hovedvej 40 mellem Skagen og Frederikshavn er spærret.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Vejen blev spærret klokken 20.15 og forventes at være lukket indtil lørdag morgen. Årsagen er, at vandstanden er kritisk høj i Elling Å.

- Vandstanden har været stigende op til et nu kritisk niveau, og der har regnet oppe nordpå i Vendsyssel stort set hele dagen , og det er først stoppet her hen over aftenen. Med udsigt til at alt det vand også skal rende væk, så var vandniveauet så højt, at man har valgt at iværksætte en forebyggende indsats, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen. 

Lige nu er beredskabet i gang med at pumpe vand. Der ligger derfor slanger henover vejbanen, som betyder, at biler ikke kan passere vejen.

Politiet vil være på stedet ved Elling Å hele natten igennem og anvise alternative kørselruter til bilisterne. De har tilmed tilkaldt hjemmeværnet, der nu hjælpe med at afspærre området.

Vagtchefen kan ikke sige, hvad tid politiet forventer, at afspærringen ophæves. 

Efter seks uheld: Politi advarer bilister

Nordjyllands Politi har haft særdeles travlt med uheld i Nordjylland.

Siden klokken 13 har der været intet mindre end seks glatføreuheld i politikredsen.

Det fortæller vagtchef Jesper Sørensen.

- Vi har haft uheld i både Farsø, Hirtshals, Fjerritslev og to omkring Støvring.

Der bliver saltet derude, men i øjeblikket styrtdykker temperaturen, og i nat forventes det at blive -10 grader flere i Nordjylland.

Politiet opfordrer til at køre efter forholdene.

To mænd varetægtsfængslet efter knivstikkeri

To mænd på henholdsvis 20 og 22 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg for grov vold og groft røveriforsøg, samt en overtrædelse af knivloven.

Det oplyser anklager Mathias Nysom Petersen.

De to mænd blev anholdt efter en episode i Kærby efter midnat onsdag, hvor en 20-årig mand blev stukket i underkroppen og på benene på Davids Alle.

Den 20-årige blev også udsat for flere spark på kroppen, ligesom han blev frarøvet sin mobiltelefon.

Det fik Nordjyllands Politi til at sende al ledig mandskab afsted mod Kærby, og de fandt hurtigt frem til de to mænd, der var i umiddelbar nærhed af en machete og en kniv, som de ifølge sigtelsen også er blevbet sigtet for at være i besiddelse af.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger af hensyn til efterforskningen, men også fordi, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

Nordjyske ansøgninger til julehjælp slår rekord

Hele 2640 familier fra Nordjylland har søgt om julehjælp fra Blå Kors i år. Det er lidt under 300 mere end sidste år.

- Vi møder mange familier, som ikke har råd til de mest basale ting, og som hver måned kæmper for at få pengene til at slå til, siger han og peger på de stigende leveomkostninger:

- Priserne på fødevarer fortsætter med at stige, så pengene rækker ikke langt, når varerne lander i indkøbskurven. Det gør, at mange forældre bekymrer sig om, hvorvidt de kan give deres børn en god jul, siger generalsekretær i Blå Kors, Morten Skov Mogensen.

Julehjælpen består i år af et gavekort på 700 kroner til dagligvarekæden Lidl.

Ekstra stor check på vej til 300.000 pensionister

Ældrechecken som gives til de pensionister med lavest indtægter, bliver permanent sat op med 5.000 kroner ekstra.

Derudover bliver ældrechecken prisreguleret, så det samlet er en stigning på 5800 kroner. Det er den højeste stigning i ældrechecken i 10 år.

- Sammen med den generelle stigning i folkepensionen betyder det, at ældrecheckmodtagere får en mærkbar forbedring af deres økonomi, som, jeg er fuldstændig klar over, kan være presset. Det her vil forhåbentlig være med til at gøre hverdagen lidt nemmere, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S).