Kirke deler mad ud til trængte familier
Abildgård Kirke i Frederikshavn uddeler nu gratis mad til trængte familier.
Maduddelingen begynder i denne måned og sker fra Abildgård Kirke i samarbejde med Blå Kors og frivillige fra ELSK Frederikshavn. Det skriver Kanal Frederikshavn.
- Vi oplever, at inflationen rammer ekstra hårdt hos familier, som i forvejen er presset i hverdagen. Mad, vand og varme stiger i pris og flere familier har ikke økonomi til at betale deres regninger. Det er noget, som påvirker mennesker psykisk og fysisk, fortæller Sonja David fra Blå Kors, projektleder på Blå Kors–maduddelingen fra Abildgård Kirke til Kanal Frederikshavn.
En undersøgelse i efteråret 2022 blandt knap 600 familier i Blå Kors' familienetværk, som er sociale fællesskaber i samarbejde med lokaler kirker, viste, at 78 procent af familierne oplever, at inflationen påvirker deres hverdag meget. 17 procent mærker en mindre påvirkning.