Gammel stationsbygning forvandles til værtshus
Der kommet ny liv i den gamle stationsbygning i Aalbæk, der er blevet forvandlet til et værtshus.
Senest til september vil der åbne et nyt værsthus i Aalbæk i byens gamle stationsbygning, hvor ambtionen er, at der skal være livemusik fredag og lørdag. Det skriver Kanal Fredrikshavn.
Freddy Rafn, som har stået bag Freddy's Bar og Baghuscafeén i Frederikshavn, har i de seneste fire måneder brugt sin fritid på at gøre stationsbygningen klar til ølservering, blandt andet ved at rive vægge ned og bygge baren.
- Det bliver så fedt. Vi genbruger materialerne, hvis det er muligt, fortæller Freddy Rafn til Kanal Frederikshavn.
Bygningen er ejet af Hans Schmidt Andersen, og det var ham, der tog kontakt til Freddy Rafn om starte et værtshus i bygningen. De to har stiftet selskabet Ålbæk Station ApS i samarbejde med tre andre.
Udover den indvendige renovering arbejder man også på at få lavet en terrasse på 100 kvadratmeter ud mod perronen.