Gammel kending tog pusten fra Vendsyssel
Det lykkedes ikke Vendsyssel FF at følge op den gode sæsonstart, som holdet fik, da de for lidt over en uge siden udraderede FC Roskilde i sæsonåbneren med 3-0 i egen hule.
Den tidligere Vendsyssel-spiller Oscar Buch bar en stor del af skylden for det. Angriberen var nemlig brandvarm og formåede to gange at dukke op det helt rigtige sted i løbet af kampen.
Både efter 33 minutters spil og inde i første halvlegs overtid fik angriberen prikket bolden ind bag Vendsyssels målvogter Lasse Schulz.
Efter begge scoringer lykkede det dog Vendsyssel at udligne. Både Lasse Steffensen og unge Oskar Ohlenschlaeger kom på tavlen.
Til trods for Oskar Buch blev udskiftet kort inde i anden halvleg, så forblev Fredericia farlige.
Asbjørn Bondergaard fik en smule heldigt drejet en bold i kassen med skulderen efter et indlæg fra venstresiden. Midt i scoringen blev han skadet og måtte derfor lade sig udskifte. Fredericia fortsatte imidlertid ufortrødent, og efter 84 minutter gjorde de det til slutresultatet 4-2.