Frederikshavn White Hawks taber efter straffeslag
Alt tydede på, at Frederikshavn White Hawks ville forlade isen med en sejr, da Herning Blue Fox var på besøg tirsdag aften.
Da tredje periode begyndte var stillingen nemlig 4-1 til frederikshavnerne. Men en dyr tredje periode betød, at herningenserne scorede tre gange. Og den sidste og udlignende scoring til 4-4 kom i allersidste sekund.
Det betød, at holdene skulle i overtid, men her fandt ingen af holdene vej ind bag modstanderens målmand.
Derfor skulle det hele afgøres i straffeslag, og her misbrugte Todd Winder og Robin Johansson for White Hawks. Dermed kunne Herning Blue Fox juble over sejren til sidst.
Frederikshavn White Hawks ligger sidst i Metal Ligaen, og de står noteret for et point efter fire kampe.