Frederikshavn White Hawks siger farvel til landsholdsspiller
36-årige Jesper Jensen har formentlig spillet sin sidste kamp for Frederikshavn White Hawks.
Det skriver Kanal Frederikshavn.
Landsholdsspilleren er i gang med sin tredje periode i klubben og har i denne omgang repræsenteret barndomsklubben siden 2020.
- Efter nogle snakke med Jesper er vi gået i gang med at kigge efter en ny center til næste sæson, fordi vi forventer ikke, at Jesper bliver klar. Måske viser det sig at være anderledes, men som udgangspunkt er vi i gang med at scoute markedet, så vi kan få en ny center i stedet for Jesper Jensen, oplyser Kasper Kristensen.
Ifølge Kasper Kristensen er det den forgangne sæsons hjernerystelser, som med al sandsynlighed gør en ende på Jesper Jensens karriere.
I samme ombæring meddeler klubben, at den 18-årige back Jonas Jakobsen skifter til klubben fra næste sæson.