Fladt dæk førte til solouheld i Sæby
Natten til tirsdag var et fladt dæk skyld i, at en bilist kom galt afsted på Karupvej i Sæby. Som følge af det flade dæk skred bilisten på kørebanen og kørte galt.
- Der var heldigvis kun tale om materielle skader, og føreren af bilen får mindre skrammer og bliver kørt til skadestuen til tjek, siger vagthavende hos Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.
Dermed sendes altså en opfordring til bilister om at kontrollere, at der er luft i dækkene.