De skal designe søværnets krigsskibe
De ambitiøse planer for skibsbyggeri i Danmark vækker glæde blandt ti studerende på særlig uddannelse.
- Det er fedt, at vi kan få lov at komme ned og se dem i virkeligheden; at det ikke skal bygges i andre lande, men at vi rent faktisk kan komme ned og mærke det, nu når vi sidder og tegner og regner på dem.
Sådan siger Nikolaj Storm, der er skibsingeniørstuderende hos MARTEC i Frederikshavn. Han er en af bare ti unge, der går på uddannelsen, og det er ham og hans medstuderende, der blandt andre skal designe søværnets nye krigsskibe.
For ifølge regeringen skal der investeres 40 milliarder kroner i produktionen af 55 krigsskibe, der skal bygges her til lands. 2,4 af de milliarder skal bruges på at bygge en national skibsfabrik med en moderne industrihal på 160 meter i længden og op mod 800 ansate.
Du kan læse mere om skibsingeniøruddannelsen og de studerendes tanker herunder.