Connie Nielsen er nomineret til Emmy
Den danske skuespiller Connie Nielsen, der oprindeligt kommer fra Elling, er blevet nomineret til den største pris, man kan vinde indenfor TV-serier. En Emmy.
Det skriver Viaplay i en pressemeddelelse.
Den 58-årige Frederikshavner er nomineret for sin rolle i Viaplay-serien, 'Drømmeren - Karen Blixen bliver til', i kategorien som den bedste kvindelige skuespiller.
Det er en til International Emmy Awards, som er for tv-produktioner uden for USA, som Connie Nielsen er nomineret til.
I serien portrætterer Connie Nielsen netop Karen Blixen, og serien handler om Blixens liv, da hun er vendt tilbage til Danmark efter mange år i Østafrika.
Tidligere blev serien også som den første danske serie udtaget til Cannes International Series Festival.
Hun har tidligere medvirket i flere store TV-serier og film, såsom The Good Wife, Wonder Woman og Gladiator.
Hele showet løber af stablen 20. november i New York City.