Kort Nyt

Campingplads tømt for større kontantbeløb af indbrudstyve

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Olsen Banden-inspirerede tyve har været på spil på Kandestedvej ved Råbjerg Mile. 

Natten til mandag slog de til på First Camp campingpladsen, hvor de brød et vindue op til kontoret. 

- Her har de fundet nøglen til pengeskabet og tømt det, ligesom man har været i en butik, jeg går ud fra ligger i tilknytning til kontoret, og tømt kasseapparatet, fortæller politikommissær Peter Skovbak fra lokalpolitiet i Frederikshavn. 

Han fortæller, at der i alt er tale om, at det er større kontantbeløb, der er blevet stjålet uden at komme nærmere ind på det præcise værdi. 

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Meldingen lød på brand, men virkeligheden var en anden

Klokken 17.09 modtog Nordjyllands Beredskab en melding om, at der var brand i en villa på anlægsvej i Kielstrup øst for Hobro.

Det var i forbindelse med optændingen af et pillefyr, at man frygtede for, at der var brand.

Kort efter at pillefyret blev tændt af nogle håndværkere på adressen, blev et stålrør helt rødglædende, og det resulterede i, at man ringede 112.

Samtidig slukkede folkene på stedet for strømmen til pillefyret, og det var derfor en helt udramatisk situation, som brandfolkene ankom til.

- Vi brugte termiske kameraer og kunne hurtigt se, at der ikke var noget varme i nærheden af nogle konstruktioner, så vi vejledte dem i ikke at tænde for fyret igen, før en skorstensfejer har set på det, forklarer indsatsleder Allan Frisk.

- Er man i tvivl, skal man altid ringe 112. Hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt, for det kan være svært at se i situationen, hvor alvorligt det egentlig er, tilføjer indsatslederen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

67-årig fodgænger påkørt: - Det er alvorligt

En 67-årig mand er blevet påkørt ved Runesvinget i Svenstrup klokken 14.24.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

- Det ser alvorligt ud, og han er kørt som traumepatient til hospitalet, fortæller han.

Hvordan eller hvorfor den 67-årig er blevet påkørt er endnu uvist, og på grund af mandens tilstand har politiet derfor rekvireret en bilinspektør til stedet.

Manden gik dog i siden af vejen, men endte på en eller anden måde på vejen foran bilen ifølge vagtchefen.

De pårørende er underrettet omkring mandens tilstand, og politiet er fortsat på stedet.

Klokken 21.00 oplyser vagtchefen, at mandens tilstand fortsat er alvorlig, og at den 67-årige mand er indlagt på intensiv afdeling.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kø på genåbnet motorvej

Bilister på motorvej E45 fra Hobro mod Aalborg mellem Senhøj og afkørsel 33 Haverslev skal væbne sig med tålmodighed.

Vejdirektoratet melder nemlig om forlænget rejsetid. Køen skyldes tidligere uheld og oprydningsarbejde før afkørsel 31 Støvring S.

Trafikken ventes at glide normalt sidst på eftermiddagen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Savnet person fundet død

Eftersøgningen af en 89-årig mand har desværre fået et tragisk udfald. Mandag ved middagstid blev han fundet død i havnebassinet ved Coasterkajen i Skagen.

Ifølge politiet er der ingen mistænkelige omstændigheder i forbindelse med det tragiske fund, og de mistænker ikke, at der ligger en forbrydelse bag.

De pårørende er underrettet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Orkester overlever

Julen er sød - selv for Nordkraft Big Band, der ellers har haft sig noget af et tumultarisk efterår.

En million kroner lander nemlig i skødet på det hidtil lukningstruede orkester.

- Vi er utroligt glade, fordi det betyder, at orkestret kan fortsætte og overleve i 2025, siger manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.

Gulvtæppet blev hevet væk under orkestret i efteråret, da de mistede sin plads på finansloven, og Nordkraft Big Band så derfor ind i et usikkert 2025.

- Vi kigger ind i 2025 med så nedsat aktivitet, at det lige så stille ligner en afvikling, sagde Peter Lund Paulsen i november.

Men.

Efter gentagne opråb rettet mod Christiansborg, blev der til sidst lyttet. Nordkraft Big Band får 1 million kroner af det kulturelle aktstykke, som er en restpulje til kulturelle tilbud.

- Når der kommer en million til os på det her tidspunkt, redder det vores eksistens, siger orkestrets manager.

Tilskuddet for 2025 er dog mere end halveret sammenholdt med de to foregående år, hvor Nordkraft Big Band var garanteret en plads på finansloven.

- Det kan tydeligt mærkes i vores aktivitetsniveau, at bidraget er halveret. Det betyder, at vi kan være mindre tilstede i regionen, siger Peter Lund Paulsen.