Berømte palmer kickstarter sommeren
Der er ikke ret meget, der siger sommer og sol mere end solhat, kolde drinks og selvfølgelig strandpalmer.
Og de kommer nu endelig tilbage på stranden i Frederikshavn efter deres vinterhi.
Det sker tirsdag 14. maj på Nordstranden, og det er samtidig 20 års jubilæum for palmerne. De blev nemlig plantet solidt på stranden for første gang i 2004.
Det skriver Frederikshavn Kommune på Facebook.
De 100 hør- og daddelpalmer har bidraget stort til, at stranden gennem årene er blevet berømt i ind- og udland.