43-årig mand påkørt af tog
Klokken 00.54 natten til lørdag skete der er dramatisk hændelse på stationen i Skagen. Her blev en 43-årig mand påkørt af et tog.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix.
Ifølge vagtchefen skete påkørslen, fordi den 43-årige mand forsøgte at stige på toget, efter dørene var lukket.
- Han kom i klemme mellem toget og selve perronen. Han er dog uden for livsfare, men han har pådraget sig skader, lyder det fra Bruno Brix.
Efter kollisionen faldt manden ned mellem skinnerne. Han blev efterfølgende sendt på hospitalet.
Lokomotivføreren bemærkede ikke sammenstødet.
De pårørende er underrettet i sagen.