Kort Nyt

Mand kørt med eskorte efter arbejdsulykke

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 54-årig mand er onsdag blevet kørt med eskorte til Aalborg Universitetshospital, efter han var involveret i en arbejdsulykke. 

Manden gik på en byggeplads på Nørregade i Dronninglund, hvor man er i gang med at renovere det gamle sygehus. 

- Manden falder omkring fem til seks meter ned fra et stillads og kommer selvfølgelig galt af sted, som man gør ved et sådant fald, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen. 

Det er kollegaerne, der ringer 112. 

- Da vi ankommer, er manden ved bevidsthed, men vi kan ikke sige noget om hans tilstand endnu, konstaterer vagtchefen, inden han fortæller, at manden er behandlingskrævende. 

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mand 'mistænkeligt' afgået ved døden - kvinde anholdt

Nordjyllands Politi har siden onsdag middag været til stede ved Sæbyvej i Frederikshavn, da der er fundet en ældre mand død.

Da politiet kom frem til stedet, kunne man konstatere, at en ældre mand bosiddende på adressen var afgået ved døden under mistænkelige omstændigheder.  
 
I forbindelse med politiets indledende efterforskningsskridt ude på stedet, skred man til anholdelse af en kvinde, der ligeledes er bosiddende på adressen.  

Læs mere her.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Efterlyser tre mænd

Kender du de tre mænd på billedet nederst, eller kan du føre politiet nærmere dem, så hører de meget gerne fra dig på 114.

Nordjyllands Politi sætter nemlig de tre mænd i forbindelse med en voldsepisode, som fandt sted i Jomfru Ane Gade i Aalborg 8. september klokken 00.50.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Foto: Nordjyllands Politi

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mulig millioninvestering på vej til skandaleramt havn

Orskov Yard har indgået en betinget lejeaftale med Frederikshavn Kommune om at leje et vandareal, hvor en ny dok skal anlægges.

Det bekræfter både borgmester i Frederikshavn Kommune, Karsten Thomsen (S) og Lars Fischer, der er administrerende direktør i Orskov Yard overfor TV2 Nord.

Der er tale om en investering på intet mindre end 500-600 millioner kroner. Hvis projektet bliver en realitet, kan det skabe 150-200 arbejdspladser, når diverse underleverandører tages med i regnestykket.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mand kendt skyldig i shelterdrabet

45-årige Jim Martin Hansen er skyldig i manddrab og usømmelig omgang med lig.

Det er et enigt nævningeting netop kommet frem til onsdag ved Retten i Aalborg.

Det var på shelterpladsen i Vadum, at en kvinde 5. august sidste år gjorde et uhyggeligt fund, da hun fandt et lig i et brændende bål. Det viste sig at være en 58-årig lokal mand, der var blevet slået ihjel på shelterpladsen. Han var blevet stukket adskillige gange med en kniv og sidenhen brændt på bålet.

Nu skal sagens forsvarer og anklager procedere for, hvilken straf de mener, Jim Martin Hansen skal idømmes. Det forventes, at strafudmålingen finder sted senere onsdag.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

28-årig dømt for at dele videoer på Tiktok

En 28-årig nordjysk mand er 3. december blevet dømt for at dele videoer på det sociale medie Tiktok.

Manden blev her idømt 40 dages ubetinget fængsel, en bøde på 30.000 kroner, mens han har fået konfiskeret sin motorcykel, mistede kørekortet til motorcykel i otte år, og så skal han desuden betale sagens omkostninger.

Gennem flere år har den 28-årige nordjyde filmet sig selv køre motorcykel, alt imens han gang på gang brød færdselsloven.

Det hele blev filmet af et såkaldt GoPro-kamera, der kan filme 360 grader rundt, og efterfølgende lagde den 28-årige visse sekvenser på TikTok.

Læs mere her.