Jens Oluf og Dorit shoppede kunst på gymnasium
Jens Oluf Pedersen og Dorit Simonsen fra Aalborg var blandt de mange tusinde gæster, der lørdag besøgte kunstudstillingen på Brønderslev Gymnasium.
- Det er både smukt at se på, og det kan også være en investering i noget, lød det fra parret omkring ét af de malerier, de købte med sig hjem til den traditionsrige påskeudstilling på byens gymnasium - i år for 47. gang
- Det er en rigtigt godt sted, hvis man er interesseret i kunst. Der er dygtige, dygtige kunstnere imellem, mener Jens Oluf Pedersen.
Udstillingen er en af Danmarks største og ældste med 25 udstillende kunstnere fra ind- og udland.
- Der kommer næsten 5-6.000 mennesker i påsken, så det er meget morsomt at udstille her, siger kunstmaler Lars Kastanje fra Norddjurs, der også selv har sine værker til salg denne lørdag.