Kort Nyt

White Hawks' overmænd fik skovlen under Aalborg i kvartfinalen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aalborg Pirates var kæmpe favoritter til det første opgør i kvartfinalerne i bedst-af-syv-serien mod Rødovre Mighty Bulls, der havde taget den sidste slutspilsplads for næsen af Frederikshavn White Hawks i grundspillets sidste kamp. 

Piraterne var ellers på hjemmebane fredag aften, og det burde for det meste være en formssag for grundspillets bedste mandskab at besejre det ottende bedste på egen is.

Et tæt fredagsopgør foran små 3600 tilskuere endte dog med en udesejr på 4-3. 

Gæsterne var også dem, der kom bedst fra start i opgøret med føringsmålet i det sjette minut, men der skulle kun gå lidt under fire minutter, før Pirates havde bragt sig foran 2-1 på mål af Patrick Bjorkstrand og Calder Brooks.

2-1 blev også slutstillingen på første periode.

Rødovre kom igen godt ud af starthullerne i anden periode, hvor der ikke skulle gå to minutter, før sjællænderne havde udlignet. 

Aalborg ville dog gerne hurtigt i front igen, og det kom hjemmeholdet også allerede cirka fem minutter senere ved Tobias Ladehoff, før Rødovre dog udlignede til 3-3 med fire minutter igen af anden periode.

Dermed var det helt lige før de sidste 20 minutter af det første af syv potentielle kvartfinaleopgør de to mandskaber imellem. 

På trods af et væld af udvisninger til Rødovre Mighty Bulls i tredje periode lykkedes det alligevel gæsterne at levere den helt store overraskelse.

Med lidt over fem minutter igen blev Rubenach matchvinder til stor skuffelse for favoritterne fra Aalborg. 

Det næste opgør de to kombattanter imellem spilles søndag 14.30 i Rødovre. 

Pirates taber med et brag

Aalborg Pirates fik prygl her til aften, da de spillede mod Herlev Eagles.

Holdet, der elles ligger nummer to i ligaen måtte se sig slået 5-0 af rivalerne.

Trods tabet er Aalborg Pirates dog stadig nummer to i ligaen med 47 point, mens Herlev Eagles nu har 42. Først i ligaen er Herning Blue Fox med 52 point.

På bare et minut lykkedes det i løbet af kampen Herlev Eagles at score mål tre gange. Og således tog Eagles føringen 3-0 og det blev kun værre som tiden gik.

I dagevis har telefonerne været nede hos stort lægehus

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system.

Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

Hverken Region Nordjylland eller Alles Lægehus har ønsket at stille op til interview. Alles Lægehus oplyser dog, at telefonerne virker igen.

Flere turister i oktober

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tre nordjyske adresser spillede en rolle i to mænds hvidvask af 167 millioner

NSK har onsdag sigtet to mænd på 38 og 41 år for hvidvask af 167 millioner kroner gennem en såkaldt fakturafabrik.

Det skriver NSK i en pressemeddelelse.

Ved aktionen blev tre adresser i Nordjylland og Østjylland ransaget, og her blev 35.000 kroner i kontanter og kryptovaluta til en værdi af omkring 178.000 kroner beslaglagt.

Sagen har været efterforsket siden februar 2024 i samarbejde med Skattestyrelsen, som også deltog i dagens aktion.

De sigtede vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.

Musejagt slut - butik genåbner

Dagli' Brugsen i Strandby har siden mandag eftermiddag været nødsaget til at holde lukket, efter en ubuden gæst - nærmere bestemt en mus - rendte rundt i butikken.

Onsdag kunne butikken atter slå dørene op.

For tirsdag eftermiddag blev musen fanget med hjælp fra en skadedyrsbekæmper, og efterfølgende skulle man sikre sig, at musen var alene. Det viste den sig at være, og derfor kunne butikken onsdag klokken 12 genåbne efter en grundig rengøring.

- Både vi og borgerne har været rigtig trætte af det, så det er dejligt, at vi kan åbne igen, lyder det fra Uffe Christiansen, der er uddeler i Dagli' Brugsen Strandby.

Selvom butikken har tabt noget omsætning grundet lukningen, er Uffe Christiansen fortrøstningsfuld.

- Vi har noget forsikring, som kan hjælpe os, når vi er helt færdige med processen. Så vi skal nok klare os.